Skip to main content

Vi hepper på, at du betaler med Dankort

De færreste tænker over, at det gør en forskel, hvilket kort de betaler med, når de er ude og handle. Men det gør faktisk en stor forskel – både for dig som forbruger, og for den butik, du handler hos. Når du betaler med Dankort frem for andre kort, bidrager du nemlig til, at de danske butikker sparer 500 millioner kroner om året.

Sammen holder vi priserne nede

Det, der virker som en lille beslutning for dig som forbruger, har altså stor betydning for Danmarks butikker – og faktisk også for dig på sigt. Højere omkostninger for butikkerne over tid resulterer ofte i højere priser for dig som forbruger, da butikken skal have dækket deres stigende omkostninger. Du gør derfor både butikken og dig selv en tjeneste, når du betaler med Dankort. Det gælder, når du betaler med dit fysiske Dankort og på din mobil. Så hold øje med, om kortet på mobilen har det lille Dankort logo. 

Nu hvor du ved, at de danske butikker hepper på, at du betaler med Dankort, så hjælp dem med at spare de 500.000.000 kr. i gebyrer hvert år, og betal med Dankort.

Dankort i Apple Pay 

Danskerne er blevet glade for at betale med mobilen, fordi den altid er lige ved hånden. Det er bare ikke altid, det er en Dankort betaling, nå du betaler med dit Visa/Dankort i Apple Pay. 

Du kan bruge dit Dankort på mobilen med Apple Pay, hvis du er kunde hos Danske Bank. Er du ikke kunde der, så kontakt din bank og hør, hvornår de forventer at tilbyde Dankort i Apple Pay. 

Er Visa/Dankort ikke et Dankort?

De fleste Dankort i Danmark er i dag kombineret med Visa som Visa/Dankort eller med Mastercard som Mastercard Dankort. Som forbruger oplever du ikke, at der er forskel på, om det er Dankort-delen af kortet, du betaler med eller ej. Der er dog en forskel.

Hvis du betaler med Dankort, sparer du butikken for højere gebyrer. Derudover har Dankort en højere forbrugsgrænse, og du risikerer derfor ikke, at din betaling bliver afvist og dit kort spærret, selvom du har penge på din konto.


Hvor kommer de 500.000.000 fra?

Er du blevet nysgerrig efter at vide mere om, hvordan vi er kommet frem til den årlige besparelse på en halv milliard kroner? Du kan finde udregningen her. På siden vil du faktisk også kunne se, at den reelle besparelse for de danske butikker er højere end 500.000.000 kr.