Skip to main content

Delegeret autentifikation (DA)

Delegeret autentifikation (DA) er en løsning for forretninger og betalingsapps, der selv ønsker at foretage kundeautentifikation i stedet for at bruge Dankort Secured by Nets. Dermed delegeres (overdrages) autentifikationen, som normalt hører under udsteder, til forretning eller betalingsapp selv. Stærk kundeautentifikation (SCA) er et krav fra EU og Finanstilsynet. Læs mere om SCA på vores supportsite

Fordelen ved DA er, at forretningen/betalingsappen bevarer fuld kontrol over brugeroplevelsen i betalingsøjeblikket. DA er kun relevant for løsninger, der udfører gentagne betalinger baseret på gemte kort, og som ikke kan benytte andre af de undtagelser, som reglerne om stærk kundeautentifikation giver mulighed for. Det vil typisk være apps med betalingsfunktionalitet. Løsninger, der anvender DA, fritages kun for brug af Dankort Secured by Nets i betalingsøjeblikket. Når brugeren tilføjer et kort til løsningen er Dankort Secured by Nets et krav.

Ofte stillede spørgsmål om DA

Hvad kræver DA?

Følgende skal være opfyldt for at gøre brug af DA:

  1. Løsningen skal benytte Dankort Secured by Nets, når brugeren vil tilføje et kort.

  2. Løsningen skal benytte sin egen stærke kundeautentifikation, når brugeren skal betale.

  3. Løsningen skal være godkendt af Nets (type: asset-hyperlink id: 54ALdAYt6W4CsVnzqbyaCw).

  4. Forretningen skal anvende en PSP, som er godkendt til Dankort Secured by Nets. type: entry-hyperlink id: zYkujba6budhXuJGkJnfT.

  5. Forretningen skal anvende en PSP, som understøtter Dankort DA

De typiske metoder til autentifikation er kombinationer af PIN/kodeord, biometri som TouchID/FaceID/Fingerprint, SMS koder og device binding. Du kan læse mere om EBA's krav til autentifikationsmetoder her.

Hvordan kommer jeg i gang med DA?

Kontakt vores kundeservice på 44 89 24 00 og spørg til delegeret autentifikation for Dankort. De sidder klar ved telefonerne alle hverdage fra kl. 8.00 – 17.00.

Ansøg i dag, hav din aftale i morgen

Vi har stor forståelse for, at din tid er vigtig. Derfor tager det kun 24 timer, fra du ansøger om en Dankort aftale, til du er klar til at tage imod betalinger med Dankort.

Udfyld formularen med dine oplysninger, så kontakter vi dig – typisk inden for én time - med et uforpligtende tilbud. Sammen kan vi så finde den rigtige løsning til dig.

Du kan også fange os på:

+45 88 52 19 82

Tak. Vi har modtaget din besked og kontakter dig hurtigst muligt.