Optakt: Black Friday-forbrug næsten fordoblet på syv år

20 november 2018
For syv år siden var Black Friday et næsten ukendt fænomen i Danmark. Nu gør alle – forbrugere og forretninger – sig klar til på fredag.

Black Friday er på ganske få år blevet et rodfæstet fænomen i Danmark, og sidste år satte dagen rekord som den største danske handelsdag nogensinde. Det på trods af, at fænomenet var ukendt i Danmark for syv år siden.

Vi har kigget lidt i tallene og spurgt Jeppe Juul-Andersen, der er Senior Vice President og ansvarlig for Dankort i Nets, hvad du kan forvente på fredag.

- Danskerne har i den grad taget Black Friday til sig, siden det blev lanceret i det små for syv år siden. De første år stod salget lidt stille, men i 2013 slog fænomenet for alvor igennem herhjemme, siger Jeppe Juul-Andersen.

Baseret på de seneste år må man derfor forvente travlhed ved kasseapparaterne på fredag - både i de fysiske butikker og i nethandlen.

Alene fra 2012 til 2013 steg Dankort forbruget med 27 pct.

- Det store forbrug på Black Friday er selvfølgelig først og fremmest vokset, fordi flere danskere prioriterer dagen til shopping, om det er i butik eller på net. Men vi ser også en klar tendens til, at vores køb på Black Friday bliver større og større. Det peger i retning af, at mange har udset sig Black Friday som en dag, hvor de vil købe noget, de har planlagt og sparet op til, fortæller Jeppe Juul-Andersen.

I 2011 blev der handlet for 333 kr. ved hver Dankort transaktion på Black Friday, mens dette beløb i 2017 var steget til 369 kr.

Det samlede forbrug på Black Friday er steget med 95 pct. i perioden 2011 til 2017.

 

Dankort forbruget på Black Friday, 2011-2017:

ÅrstalDatoTransaktionerForbrug (mio DKK)Gnsnt køb (DKK)
2011Fredag d. 25. november3.252.9491.083                                                  333
2012Fredag d. 23. november3.282.1881.075                                                  328
2013Fredag d. 29. november4.047.6181.370                                                  338
2014Fredag d. 28. november4.548.6491.533                                                  337
2015Fredag d. 27. november5.536.2941.983                                                  358
2016Fredag d. 25. november5.506.7192.001                                                  363
2017Fredag d. 24. november5.735.8602.117

369