Skip to main content

Presse

​Kontakt os hvis du har spørgsmål i relation til Dankort. Kontakt pressevagten på 29 48 26 46.

Mangler du billeder eller logoer til brug i forbindelse med kommunikation om Dankort, kan du downloade dem her.

Få seneste nyt og følg de aktuelle debatter på vores sociale kanaler: Facebook, LinkedIn og Instagram.


Detailhandlens og samfundets besparelser ved brug af Dankort

Dankort er det billigste og mest effektive betalingsmiddel for samfundet, og sparer årligt detailhandlen for mere end en halv milliard kroner med Dankort. I forlængelse af en kampagne om Dankort har der været debat om et af hovedelementerne, der blev anvendt i kampagnen; At de danske butikker hvert år sparer 500 millioner kr., ved at vi har Dankort.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt Nationalbanken har en række offentligt tilgængelige tal, som danner et godt udgangspunkt for en beregning af, hvad den årlige besparelse med Dankort er. Her kommer man frem til, at kampagnebudsskabet er konservativt og velfunderet.

Læs mere

Historien om Dankort 

Dankort blev lanceret i 1983 og med lanceringen fik danskerne et alternativ til kontanter, check og udenlandske kort. I 2015 blev det muligt at betale kontaktløst med Dankort, hvilket har gjort betalinger både hurtigere og mere sikre. De kontaktløse betalinger blev taget hurtigere imod i Danmark end noget andet sted i verden og nu er mere end 80 % af alle transaktioner med Dankort kontaktløse. 

I 2022 blev det muligt at tilføje Dankort til Apple Pay og på den måde bruge iPhone eller Apple Watch som alternativer til det fysiske Dankort.

Et sikkert betalingsmiddel 

De senere års tiltag har øget sikkerheden ved betaling med Dankort. Efter tilføjelsen af chip er der ikke blevet registreret én eneste sag med forfalsket Dankort chip. Indførslen af det kontaktløse Dankort gjorde det desuden sværere for svindlerne at aflure pinkoden i betalingssituationen, da der ikke bruges pinkode ved kontaktløse betalinger.

Også ved handel på nettet er Dankort et sikkert betalingsmiddel, der kun er blevet mere sikkert efter indførslen af den online sikkerhedsløsning Dankort Secured by Nets, der kræver godkendelse via sms ved betaling.